Claus Ømand
24. marts 2025
lokal SEO i Danmark
I en verden, hvor dine kunder i stigende grad søger lokalt, kan lokal SEO (Search Engine Optimization) være forskellen mellem at være synlig eller blive overset. Uanset om du driver en lille café i Aalborg eller en stor butik i København, er lokal SEO en vigtig faktor til at tiltrække de rigtige besøgende i dit nærområde. I denne guide vil vi tage dig igennem, hvad lokal SEO er, hvorfor det er vigtigt, og hvordan du kommer godt i gang i en dansk kontekst.

Hvad er lokal SEO?
Lokal SEO handler om at optimere din virksomheds online tilstedeværelse, så du dukker op, når folk søger efter dine produkter eller ydelser i nærheden af dig. Her i Danmark bruger langt de fleste Google som deres primære søgemaskine. Derfor ligger der et stort potentiale i at sikre, at din virksomhed vises i toppen af lokale søgeresultater – fx “restaurant i Aarhus” eller “elektriker i Odense”.
Når vi taler om lokale søgeresultater, så er det vigtigt at huske at det ikke kun handler om Googles normale søgeside men også i høj grad også Google Maps som mange bruger i dag til at finde frem til lokale virksomheder og i mindre grad om Google images som en del bruger til at finde produkter og inspiration.
Hvorfor er lokal SEO vigtig?
- Konkurrencefordel: Med den stigende brug af smartphones søger folk ofte efter virksomheder “her og nu”. Synlighed i lokale søgeresultater kan være altafgørende for, om kunden vælger dig eller konkurrenten længere nede på listen.
- Målrettet trafik: Du når ud til brugere, der aktivt leder efter det, du tilbyder – og som ovenikøbet befinder sig i nærheden, så er det ofte relevant og købeklar trafik der skabes.
- Brand troværdighed: At ligge i toppen af søgemaskinerne opfattes som et kvalitetsstempel og skaber øget tillid til dit brand. I den forbindelse er det også en virkelig god ide at kigge på sine Google anmeldelser, for har du en dårlig score her, så mister du kunder.

Sådan arbejder du med lokal SEO
Opret og optimer din Google Virksomhedsprofil (Google Business Profile)
En af de mest afgørende faktorer for lokal SEO er din Google Virksomhedsprofil, tidligere kendt som Google My Business. Profilen vises ofte øverst i søgeresultaterne, når nogen søger efter en lokal virksomhed.
Du kan finde googles guide her hvis du ikke allerede har oprettet din virksomhed: Klik her
Tips til optimering af Google Virksomhedsprofil
- Korrekt basis information (Navn, Adresse, Telefon): Sørg for, at dine oplysninger er 100% konsistente overalt – fra din virksomhedsprofil til din egen hjemmeside.
- Kategorier: Vælg den mest præcise kategori, der beskriver din virksomhed. Du kan tilføje flere sekundære kategorier, men undgå at overdrive.
- Beskrivelse: Skriv en informativ og kort beskrivelse af din virksomhed på dansk. Brug evt. relevante søgeord der passer til din forretning, men hold det naturligt.
- Fotos: Gode billeder af din butik, dine produkter og dine medarbejdere skaber troværdighed og giver en følelse af gennemsigtighed.
Vigtigheden af on-page optimering
On-page SEO handler om at optimere selve hjemmesidens indhold og tekniske opsætning, så søgemaskinerne nemt kan afkode, hvad siden handler om – og dermed placere den i de rigtige søgeresultater.
- Inkludér lokale søgeord: Tilføj bynavne eller geografiske områder i dine titler, overskrifter og tekster. Fx “Bedste frisør i København” frem for blot “Bedste frisør”.
- Mobilvenlighed: En stor del ca. 75% af dine besøgende kommer via deres mobiltelefoner, særligt når de søger lokalt. Sørg for, at din hjemmeside er responsiv og hurtig at indlæse.
- Struktureret data (Schema Markup): Ved at tilføje struktureret data kan du hjælpe Google med bedre at forstå din virksomheds oplysninger, fx åbningstider, adresse og telefonnummer.
Ofte ved Google godt hvor din virksomhed befinder sig fysisk, så brug mest mulig tid på at beskrive dine ydelser / produkter grundigt.
Hvis du har flere butikker, så er det en god ide, at have en dedikeret side til hver by / område du er i hvori lokations navnet indgår.
F.eks. H1: Salon Nice - Frisør valby og sørg for at du bruger “frisør valby” i dine H2 tags som f.eks: Frisør valby - med speciale i hårfarve.

Indhent lokale anmeldelser
Anmeldelser er guld værd i lokal SEO – især på Google, Trustpilot eller Facebook. Gode anmeldelser giver ikke kun en højere placering i søgeresultaterne, men skaber også troværdighed.
- Opfordre tilfredse kunder til at anmelde: Bed dem om at dele deres gode oplevelser på de platforme, der er vigtige for dig.
- Svar på ALLE anmeldelser – også de negative: Vis, at du lytter til kritik og gerne vil finde en løsning. Det viser, at din virksomhed sætter kunderne i centrum.
Anmeldelser er specielt vigtige i forbindelse med Google søgninger. Hvis du har dårlige og/eller få anmeldelser, så vil det påvirke din forretning negativt. Vi har oplevet at vi har kunne ændre en kundes konvertering voldsomt ved at ændre en Google rating fra 2 stjerner med 3 dårlige anmeldelser til 4.5 ved at arbejde målrettet med at få kundens loyale og glade kunder til at give deres mening til kende.
Lokale links og citationer
Citationer er omtaler af din virksomhed på andre hjemmesider, som fx brancheindeks, lokale nyhedsmedier eller foreningssites.
Links er, når andre sider linker direkte til din hjemmeside.
- Lokale samarbejdspartnere: Undersøg muligheden for at få omtale eller links fra lokale foreninger, netværk eller nyhedsmedier.
- Danske branchekataloger: Vær sikker på, at din virksomhed er korrekt registreret på fx Krak, De Gule Sider, eller relevante branchedatabaser.
- Gæsteindlæg: Skriv relevante artikler til lokale blogs eller nyhedsmedier, og få et link tilbage til din side.
Links er stadig meget vigtige i SEO arbejdet og det er klart, at hvis du kan få troværdige kilder til at linke til din side så vil det have en positiv betydning, ikke kun i form af direkte trafik fra kilden men også fordi Google vil vægte din side højere som gerne skulle give dig mere organisk trafik fra Google søgninger.
Social tilstedeværelse
Selvom sociale medier ikke nødvendigvis er en direkte rangeringsfaktor, så skaber det troværdighed og brandbevidsthed, hvis du også er aktiv på fx Facebook, Instagram eller LinkedIn. Det kan drive trafik til din hjemmeside og understøtte din samlede synlighed.
- Sørg for konsistente oplysninger: Brug det samme firmanavn, adresse og telefonnummer på alle dine sociale profiler.
- Engager dit publikum: Del billeder og historier fra dit lokalområde eller fra din virksomhed. Det kan være ting som i går på ferie og ønsker alle en god sommer eller i har fået en ny medarbejder til i har deltaget i et lokalt arrangement.
For en del lokale virksomheder er de sociale medier også en god måde at komme i kontakt med potentielle nye medarbejdere og det behøver ikke kun at være på LinkedIn en del vil også have held med at gøre det gennem andre kanaler som f.eks facebook.

Tips til dig, der vil gå skridtet videre
Brug Google Search Console til at spore performance
Google Search Console er et gratis værktøj, som giver indsigt i din hjemmesides søgetrafik. Her kan du se, hvilke lokale søgninger du får klik på, og om du dukker op på de søgetermer, du sigter efter. Det er gratis at bruge og hvis du selv laver din SEO, så er det et godt sted at starte hvis du vil have indblik i om din indsats bærer frugt.
Lav lokalt fokuserede landingssider
Som nævnt tidligere hvis du har flere afdelinger eller områder, vil du gerne rangere for, så lav en separat, optimeret landingsside for hver geografiske placering. Sørg for, at indholdet er unikt og relevant for netop dén by eller det område.

Lav eller optimer dine produkt eller ydelses sider
Ofte er det guld værd at bruge tiden på at få lavet nogle gode SEO optimerede sider til sine produkter og ydelser. Det er ofte overset hos mange lokale virksomheder, men er du frisør så lav sider dedikeret til forskellige klipninger og farvninger, er du massør så beskriv dine teknikker og specifik hvilke problemstillinger du kan hjælpe med og er du et pizzeria så overvej om du kunne lave specifikke sider til de forskellige typer af pizzaer eller fremhæv enkelte af jeres kvalitets ingredienser.
At få lavet en del gode sider kan være forskellen på om du ligger på side 2 eller længere nede i Googles søgeresultater og ikke får trafik eller om du ligger i toppen af side 1 og kunderne kommer til dig.
Overvej betalte annoncer
Google Ads (specifikt Local Services Ads) kan være et effektivt supplement til din organiske indsats, hvis du vil have en øjeblikkelig topplacering i de lokale søgeresultater. Vær dog opmærksom på, at det kræver løbende budget og optimering for at give et positivt afkast. Men heldigvis er Google Ads, der er sat til et begrænset område også ofte en relativ billig måde at reklamere på.
Hvis det alligevel virker lidt uoverskueligt, at få lavet effiktiv lokal SEO, så står vi naturligvis klar til at løfte opgaven for dig. Vi har lavet lokal SEO for en hel del virksomheder allerede med stor succes, og vi ved godt at det kan være tidskrævende specielt i starten at få opbygget alle relevante sider.
Husk, at SEO er en løbende proces, og at de bedste resultater kommer med kontinuerlig indsats over tid.
Held og lykke med din lokale SEO i Danmark enten med os eller dit eget flid! Og husk, at hvis du hjælper dine kunder med at finde dig nemt og smertefrit, vil de også være mere tilbøjelige til at bruge dine services og anbefale dig videre til andre i lokalområdet.


