Skip to main content
Digitalt design, udvikling, sparring

Fra rodet CMS til WordPress – med sikkerhed, SEO og skalerbarhed i fokus

Expanite valgte W360 som digital partner til at migrere deres website fra et låst og utidsvarende CMS til WordPress. En ny WordPress løsning med fokus på fremtidssikret struktur, fleksibel administration og tryghed i hele processen.

W360 arbejdsområder

  • Teknisk migrering & rådgivning
  • Webdesign
    Design og opbygning i WordPress
  • SEO og strukturforbedringer
  • Brugervenlighed og performance
  • Multisprog
  • Træning og support

Afklaring og forventnings­afstemning

Grundig dialog og gensidig tillid

Efter at have været i dialog med flere leverandører faldt valget på W360, da vi fra starten kunne matche Expanites behov med en transparent proces og fokus på sikkerhed. For Expanite var det afgørende med en samarbejdspartner, der kunne tage dem trygt gennem migreringen – uden at gentage tidligere alvorlige fejl fra det tidligere CMS.

Gennem afklaringsforløbet blev der især fokuseret på områder som SEO, opsætning af sporing (Google Analytics, Maps, Consent Mode) og fleksibilitet i forhold til sprogversionering og hosting. Projektet blev opdelt i tre faser, som skabte tydelige rammer og ansvar.

En løsning der giver frihed og kontrol

Expanite håndterer indhold – vi leverer fundamentet

Expanite ønskede selv at stå for al indholdsmigrering, og W360 leverede derfor et skræddersyet WordPress-site med fuld fleksibilitet og alle nødvendige moduler for korrekt opsætning og SEO. Vi bistod med løbende vejledning, gennemgik de første sider og stillede værktøjer til rådighed for at sikre, at indholdet blev implementeret korrekt.

Samtidig blev der taget højde for videreudvikling – herunder mulighed for flere sprog i fremtiden og en backend-struktur, som gør det nemt at oprette og tilpasse indhold uden tekniske mellemled.

Resultat

Fremtidssikret website med høj stabilitet og lav kompleksitet

Det nye expanite.com er responsivt, SEO-venligt og bygget med henblik på fleksibel drift – uanset om teamet vælger at stå for al vedligeholdelse selv eller trækker på ekstern hjælp.

  • WordPress-løsning designet efter Expanites eksisterende brand og struktur

  • Brugervenligt backend-miljø med fleksible templates og moduler

  • Fuld kontrol over indhold, hosting og videreudvikling

  • Professionel SEO-fundament og korrekt opsætning af sporing

  • Klar opdeling af ansvar og tydelig kommunikation under hele projektet

Expanites identitet

Et digitalt løft med respekt for præcision og teknologi

Expanite er en virksomhed, der arbejder med avanceret overfladebehandling i verdensklasse – og deres website skulle afspejle netop det: Teknisk ekspertise, troværdighed og global tilstedeværelse.

Vores opgave var at oversætte virksomhedens industrielle styrker til en professionel, moderne og skalerbar digital platform. Vi videreførte det eksisterende design og strukturelle setup, men leverede en ny WordPress-løsning med større fleksibilitet, bedre performance og mulighed for vækst – også på tværs af sprog og markeder.

Den nye løsning giver Expanite fuld kontrol over indholdet og gør det nemt for teamet at vedligeholde og videreudvikle sitet – uden at gå på kompromis med brandets stringens.

Wordpress website

Afklaringsfasen

Fra CMS-frustration til WordPress-frihed

Allerede i den indledende dialog stod det klart, at Expanite havde haft dårlige erfaringer med tidligere løsninger – særligt manglende fleksibilitet, kompleks CMS-struktur og dårlig support. Derfor var tillid og transparens nøgleord i opstarten.

Vi gennemgik deres behov i detaljer – lige fra SEO og redirects til tracking, contentstruktur og sprogversionering. Der blev lagt stor vægt på at sikre korrekt opsætning af værktøjer som Google Analytics og Search Console, og vi havde særligt fokus på, at Expanite trygt kunne overtage indholdshåndteringen selv.

Samarbejde med støtte i øjenhøjde

Undervejs stod vi til rådighed med konkret sparring og hands-on feedback, når teamet havde behov for det – eksempelvis ved gennemgang af de første 10 sider. Kombinationen af et robust fundament og løbende støtte gav projektet et effektivt flow og en problemfri overgang til WordPress.