Skip to main content
Marketingsanalyse, forretningsudvikling, kommerciel sparring

En samlet marketingstrategi
frigiver tid og skaber vækst

Restaurantkæden Green Mango har fået én dedikeret partner til alt marketingsarbejde.

Fra de første strategiske workshops til den daglige eksekvering står W360 for hele brandet og den digitale tilstedeværelse – så Green Mango kan fokusere på det, de gør bedst: at lave hovedstadens bedste thailandske take-away.

W360 arbejdsområder

  • Workshop & overblik
  • Webdesign
    Markedsanalyse
  • Forretningsudvikling
  • Kommerciel sparring
  • Markedsføringsstrategi
  • Eksekvering

Problemet

Uens kvalitet og nul overblik

Som mange andre restaurantkæder havde Green Mango endnu ikke ressourcerne til en intern marketingfunktion, og deres aktiviteter var fordelt på flere forskellige bureauer. Det gav udfordringer med at skabe sammenhæng i budskaberne, opnå fælles overblik og måle resultater effektivt.

Med mange aktører og løse ender blev det vanskeligt at få det fulde udbytte af indsatsen – både i forhold til tid, struktur og den kommercielle effekt.

Planen

Ét strategisk roadmap og én eksekveringspartner

Efter en indledende workshop kortlagde vi målgrupper, kanaler og potentialer. Vi gennemførte en datadrevet markedsanalyse og udarbejdede et samlet marketing-roadmap med KPI’er, budget­rammer og ansvar.

Herefter overtog W360 al eksekvering – fra grafisk design, branding og content-produktion til nyhedsbreve, Google Ads og Facebook-annoncering. Månedlige sparrings­møder og rapportering giver fuld transparens og mulighed for hurtige justeringer.

Resultat

Et stærkt brand, målrettet styring og bedre forretning

Green Mango står nu med en tydelig, genkendelig visuel identitet og en tone-of-voice, som går igen på tværs af alle kanaler – fra sociale medier og nyhedsbreve til menukort og emballage. Brandet fremstår skarpere, professionelt og appellerer til både loyale stamkunder og nye gæster.

Den samlede indsats har skabt øget synlighed og salg på tværs af alle kanaler. Samtidig er en stor del af ordrerne blevet flyttet fra eksterne platforme som Wolt og over på Green Mangos egen bestillingsløsning – hvor marginerne er markant bedre, og hvor kundeloyaliteten er nemmere at opbygge og fastholde.

Green Mangos identitet

Gennemført markedsføring – fra pad thai til paid ads

For Green Mango har vi skabt en samlet markedsføringsindsats, hvor virksomhedens personlighed og visuelle udtryk er i centrum.

Fra det visuelle design til tone-of-voice har vi sikret, at Green Mangos autentiske og farverige univers skinner igennem på alle platforme – uanset om det er via deres website, sociale medier, nyhedsbreve eller digitale kampagner.

Ved at kommunikere konsekvent og genkendeligt på tværs af kanaler har vi styrket brandets troværdighed og givet kunderne en sammenhængende oplevelse – både online og i restauranterne.

Green Mango

Afklaringsfasen

Fra afklaring til afkast:
Et stærkt fundament for samarbejdet

For at sikre en præcis sammenhæng mellem Green Mangos forretningsbehov og den ønskede markedsføringsindsats, prioriterede vi en grundig afklaringsfase fra start. Denne fase var afgørende for at sikre, at vores strategi og løsninger afspejlede Green Mangos mål, værdier og ambitioner. Ved at afdække både funktionelle og ikke-funktionelle krav lagde vi fundamentet for et samarbejde, der kunne skabe reel værdi fra første dag.

Et samarbejde med flow og fremdrift

Samarbejdet mellem Green Mango og W360 har fra start været præget af tillid, klare forventninger og åben dialog. Den gensidige forståelse og det gode samarbejde gør det muligt at eksekvere hurtigt og effektivt – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Sammen har vi skabt en løsning, der er både strategisk forankret og nem at handle på i det daglige.

Marketing service Full-service digitalt bureau
w360 - Marketing service

Find os